Kunstværker af Susan Otvig Busch

Susan Otvig Busch

Susan Otvig Busch arbejder oftest tematisk. I olie, akvarel og ler. I øjeblikket er hun optaget af, hvordan vi kan genskabe vores respekt for og samhørighed med naturen. Hendes tilgang er at forsøge at formidle naturen som magisk og fortryllende. Det gør hun bl.a. via sine keramiske objekter, sine “Sprudlinger”, der bliver små finurlige og underfundige påmindelser om, at naturen er her, der og allevegne. Vi er natur. Det er også naturen som magisk, der er på spil i hendes nye oliebilleder, – mennesket og naturen i samklang. Serien hedder “Udenfor som Indeni”.

Susan bor og arbejder i Risskov. Hun er oprindeligt uddannet Cand.mag i Litteratur og har løbende uddannet sig indenfor maleri og keramik. Hun debuterede på den statsanerkendte censurerede udstilling, Nordkraft, i 2014; er en af de faste kunstnere hos Galleri Juel-Verland i Holbæk, og udstiller på messer, i gallerier og i kunstforeninger