Krukker af Uri Avitan

Uri Avitan

Uri Avitan er keramiker med base i Aarhus.

Uri er inspireret af havets farver, dybde og bevægelser. Hans dekorationsteknik og drejekunst er mesterlig. Han formår at skabe unikke farvesammensætninger. 

Uri bruger lagvis af glasur og mange brændninger, indtil han opnår sit helt særlige dekorative udtryk på sine store unikke krukker.

Dekorationen på krukkerne fremstår hver især som et helt særligt, abstrakt værk. Man kan gå på oplevelse både indvendigt og udvendigt i værkerne. Hans signatur får ofte en ukonventionel og velovervejet plads på krukkerne. 

Både form, dekoration og signatur fremstår med en organisk naturlighed, som er gennemtænkt, og som bliver til særlig æstetik. 

Man ser tydeligt, at man har med en mester at gøre.

Uri sælger tillige sin keramik på Clay museum.